🎆
affyring.dk
← Tilbage til checker
Dokumentation

Sådan vurderer vi om du må affyre fyrværkeri

Her kan du læse præcis hvilke regler checket bruger, hvilke datakilder vi henter fra, og hvad de forskellige resultater betyder — forklaret uden fagudtryk.

Hvad betyder resultaterne

Ser OK ud

Ingen kendte farezoner i nærheden
Vi har ikke fundet stråtage, skov, hede, husdyr eller andre risikofaktorer inden for de afstandskrav loven stiller. Det er ikke en garanti — vores data er ikke fuldstændig, og du har selv ansvar for at overholde loven. Tjek altid din kommunes regler.
⚠️

Advarsel

Noget er tæt på — vær forsigtig
Der er en risikofaktor i nærheden, men ikke inden for det absolutte forbud. Det kan f.eks. være en skov der er lidt tættere på end anbefalet, eller vindretningen peger mod et stråtag. Advarsel betyder ikke forbudt, men du bør overveje om du vil affyre alligevel.
🚫

Sandsynligvis forbudt

En eller flere afstandskrav er overskredet
Vi har fundet noget inden for de lovpligtige minimumsafstande. Det betyder at affyring sandsynligvis er ulovlig fra dette sted. Vi skriver "sandsynligvis" fordi vores data ikke er juridisk bindende — men du bør ikke affyre herfra.

Afstandsregler vi tjekker

Reglerne stammer fra Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri. Der skelnes mellem almindeligt fyrværkeri (raketter, batterier osv.) og raketter som kræver større afstand. Afstandene gælder til kanten af det farlige område — ikke til midten.

Infographic over afstandsregler for fyrværkeri i Danmark: 100 meter for almindeligt fyrværkeri og 200 meter for raketter til stråtage, nåleskov, hede og husdyr. Med vindretning fordobles afstandene til 200 og 400 meter.
Oversigt over minimumsafstande ved affyring af fyrværkeri. Kilde: Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse.
🏚️

Stråtage

Det vigtigste tjek — stråtage antændes nemt af gnister
Tage af halm, rør eller lignende materiale er ekstremt brandfarlige. En enkelt gnist fra et stykke fyrværkeri kan sætte et stråtag i brand. Vi henter alle bygninger inden for 1 km og finder de med stråtag via BBR-registeret.
🎆 Fyrværkeri: 100m forbud
🚀 Raketter: 200m forbud
Med vindretning: Hvis vinden blæser mod stråtaget fordobles afstandene til 200m (fyrværkeri) og 400m (raketter), fordi gnister kan bæres langt af vinden. Er vinden på tværs eller væk fra taget, gælder de normale afstande.
🌲

Nåleskove og hede

Tør nåleskov og lynghede brænder meget let
Nåleskove (gran, fyr osv.) og lynghede er særligt brandfarlige fordi de indeholder harpiks og tørrer hurtigt ud om vinteren. Vi henter hede fra GeoDanmark og §3-beskyttet hede fra Miljøportalen.
🎆 Fyrværkeri: 100m forbud
🚀 Raketter: 200m forbud
Med vindretning: Blæser vinden mod skoven/heden fordobles afstandene til 200m og 400m.
🌳

Løvskov og krat

Mindre brandfarlig end nåleskov, men stadig en risiko
Løvskov er generelt ikke lige så brandfarlig som nåleskov, og GeoDanmark skelner desværre ikke altid mellem skov-typer. Skov vi ikke med sikkerhed kan identificere som nåleskov behandles mere lempeligt — som en ⚠️ Advarsel frem for forbud.
🎆 Fyrværkeri: advarsel under 100m
🚀 Raketter: advarsel under 200m
🐄

Husdyr og landbrug

Dyr kan gå i panik af lyd og lysglimt
Fyrværkeri kan skræmme husdyr alvorligt. Vi henter registrerede besætninger fra CHR (Centrale Husdyrbrugsregister) hos Fødevarestyrelsen og ser efter gårde og stalde i OpenStreetMap.
🎆 Fyrværkeri: advarsel under 100m
🚀 Raketter: advarsel under 200m

Byzone, sommerhus og landzone

Vi slår din adresses planzone op via Plandata.dk for at tilpasse checket. Det påvirker både hvilke datakilder vi henter og hvad der tæller for dit check-resultat. Heatmappet viser dog altid natur-risici — fordi raketter kan lande uden for byzonegrænsen.

Byzone
Sommerhus
Landzone
🏚️ Stråtag — check-resultat
🌲 Skov & hede — check-resultat
🌲 Skov & hede — heatmap
🐄 Husdyr (CHR)
🏞️ Parker (OpenStreetMap)
Byzone-logikken: Hvis du er i byzone, er din position omgivet af bygninger og asfalt — ikke skov og hede. Derfor tæller kun stråtag i dit check-resultat. Men heatmappet viser stadig skov og hede i nærheden, fordi det kortlægger potentielle afskydningssteder — og nogle af dem kan ligge tæt på naturzone selv hvis du bor i by.

Datakilder

🏛️
BBR — Bygnings- og Boligregisteret
Det officielle register over alle bygninger i Danmark. Vi bruger det til at finde bygninger med stråtag inden for 1 km. Kræver API-nøgle fra Datafordeler.dk og leveres via vores proxy med fast IP.
datafordeler.dk →
🗺️
GeoDanmark Vektor
Danmarks officielle geografiske grundkort med præcise polygoner for skov, hede, krat og rekreative områder. Opdateres løbende af kommunerne.
datafordeler.dk/geodanmark →
🌿
Danmarks Miljøportal — §3 Naturtyper
Officielle registreringer af §3-beskyttede naturtyper fra naturbeskyttelsesloven. Vi bruger kun Hede (kode 2) som supplement til GeoDanmarks hedekort — Miljøportalens data er mere præcise for netop beskyttede hedearealer.
arealdata.miljoeportal.dk →
🐄
CHR — Centrale Husdyrbrugsregister
Fødevarestyrelsens register over alle registrerede husdyrbesætninger i Danmark. Vi henter besætningers geografiske placering og type (kvæg, svin, heste osv.).
foedevarestyrelsen.dk →
🌍
OpenStreetMap (Overpass API)
Frivillig kortlægning af parker, legepladser, torve, strande og gårde. Bruges som supplement til de officielle data, særligt for rekreative arealer i byer. Datakvaliteten varierer.
openstreetmap.org →
📍
Dataforsyningen — Danmarks adresse-API
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs adresseregister. Bruges til adresse-autocomplete, geocoding (adresse → koordinater) og reverse geocoding (GPS-koordinater → adresse). Afløste DAWA i 2026.
dataforsyningen.dk →
💨
Open-Meteo
Gratis vejr-API baseret på meteorologiske modeller. Vi henter automatisk den aktuelle vindretning for din adresse, som bruges til at justere afstandsvurderingen.
open-meteo.com →
🗺️
Plandata.dk
Erhvervsstyrelsens register over kommunernes planer og zonekort. Vi bruger det til at bestemme om din adresse er i byzone, sommerhusområde eller landzone.
plandata.dk →

Ofte stillede spørgsmål

Er resultatet juridisk bindende?

Nej. Checket er vejledende og baseret på offentligt tilgængelige data. Du har selv det juridiske ansvar for at overholde reglerne. Vi henter data fra officielle danske registre som BBR (stråtage), GeoDanmark (skov og hede) og CHR (dyrehold), men vi kan ikke garantere at alle relevante forhold er medtaget — f.eks. midlertidige byggepladser, nyopførte bygninger eller særlige lokale forhold. Der kan desuden være lokale forbud, dispensationer eller midlertidige restriktioner som vores system ikke kender til. Nogle kommuner har f.eks. forbudt fyrværkeri i bestemte bydele eller nær plejehjem. Tjek altid din kommunes hjemmeside og Sikkerhedsstyrelsens vejledning inden du affyrer fyrværkeri. Hvis du er i tvivl, så lad være — det er altid dit eget ansvar, og overtrædelse kan medføre bøde.

Hvad sker der hvis min adresse ikke findes?

Vi bruger Dataforsyningens officielle adresse-API til opslag. Hvis adressen ikke genkendes, kan det skyldes flere ting: en nyere adresse der endnu ikke er registreret i systemet, en stavefejl, eller at adressen er registreret under et andet format end det du indtastede. Prøv at skrive adressen lidt anderledes — f.eks. med eller uden etage- og dørbetegnelse, eller med det fulde vejnavn i stedet for en forkortelse. Du kan også bruge 📍 GPS-knappen til at finde din position automatisk via din telefons eller computers GPS — dette kræver at du giver browseren lov til at bruge din placering. Alternativt kan du klikke direkte på kortet for at vælge et vilkårligt punkt i Danmark uden at bruge en adresse. Kortet understøtter zoom helt ned på bygningsniveau.

Hvornår er fyrværkeri tilladt i Danmark?

Forbrugerfyrværkeri (kategori F1 og F2) må kun affyres d. 31. december fra kl. 00:00 og d. 1. januar til kl. 24:00 — altså en samlet periode på 48 timer omkring nytår. Dette er en skærpelse der trådte i kraft i 2024 med det formål at reducere personskader, brande og gener for mennesker og dyr. Tidligere var perioden 27. december til 1. januar. Kommuner kan have yderligere lokale begrænsninger — f.eks. forbud i bestemte byområder, nær hospitaler, plejehjem eller dyreinternater. Professionelt fyrværkeri i kategori F3 og F4 kræver særlig tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen og må kun affyres af certificerede fyrværkere med relevant uddannelse. Overtrædelse af tidsbegrænsningen kan medføre bøde på typisk 2.500-5.000 kr.

Hvorfor vises kun hede fra Miljøportalen — ikke mose, eng osv.?

Vi viser kun de naturtyper der udgør en reel brandrisiko for fyrværkeri. Hede (lynghede) er særligt brandfarlig fordi den består af tørre, harpiksholdige planter som lyng, revling og ene, der let antændes af gnister — især om vinteren hvor planterne er helt udtørrede og der ikke har været regn. Nåleskov med gran og fyr har lignende brandegenskaber pga. harpiksen i nålene. Mose er derimod typisk vandmættet og fugtig hele året, hvilket gør den stort set umulig at antænde med fyrværkerignister. Eng er kortklippet græs der heller ikke udgør en væsentlig brandrisiko under normale forhold. Vi bruger §3-beskyttede hedearealer fra Danmarks Miljøportal som supplement til GeoDanmarks hedekort, fordi Miljøportalens registreringer ofte er mere præcise og opdaterede for netop disse beskyttede naturtyper.

Kan jeg affyre fyrværkeri i en park?

Parker og andre rekreative arealer er typisk ikke egnede til affyring af fyrværkeri — dels fordi der ofte opholder sig andre mennesker som kan komme til skade, dels fordi mange kommuner har udstedt eksplicitte forbud mod fyrværkeri i offentlige parker, på torve, legepladser og ved strande. Vi henter data om parker og rekreative områder fra OpenStreetMap og markerer dem på kortet som steder der bør undgås. Det er vigtigt at forstå at selvom vores tjek ikke viser en direkte farezone (stråtag, skov, hede) i en park, kan kommunen stadig have et lokalt forbud der gør affyring ulovlig. Tjek altid din kommunes regler inden du affyrer — de kan typisk findes på kommunens hjemmeside under "fyrværkeri" eller "nytår", eller ved at kontakte borgerservice.

Er dataene opdaterede?

Vi henter data i realtid fra de officielle registre hver gang du laver et tjek — der er ingen forældet cache, og du får altid de nyeste tilgængelige data. BBR (Bygnings- og Boligregisteret) opdateres løbende af kommunerne når bygninger opføres, nedrives eller ændres, men der kan være en forsinkelse på uger til måneder — f.eks. hvis et stråtag for nylig er blevet udskiftet til tegl, kan BBR stadig vise det gamle materiale. GeoDanmark opdateres løbende med nye skov- og hedearealer i takt med at kommunerne kortlægger ændringer i landskabet. CHR (Centrale Husdyrbrugsregister) opdateres dagligt af Fødevarestyrelsen når besætninger registreres eller afmeldes. Vinddata hentes fra Open-Meteo baseret på aktuelle meteorologiske modeller og afspejler den aktuelle vindretning for din position.